Pool kemi og spa kemi

Vi har fuldt produktsortiment fra Wendt & Sørensen A/S, som siden 1971 har arbejdet med special kemikalier b.la. med produkter som HTH, Saniklar, specielt til renholdelse og vedligeholdelse af swimmingpool.
Alt inden for desinfektion, vandbalance, klorfri vandbehandling, testudstyr, fjernelse af misfarvning m.m. Kort fortalt alt du skal bruge for at holde vandet rent og klart.

Når vi snakker pool kemi, tænker de fleste klor men for at holde din pool ren og bakteriefri, er der mange faktorer der skal spille sammen.
Er din pH værdi som den skal være? (7,0-7,4)
Hvis din pH er svær at få i balance, så er der mange gange problemer med alkaliniteten.
Stabiliseret eller ikke stabiliseret klor? For at holde på kloren i poolen, så den ikke bliver brændt af pga. solen, er det vigtigt at der er en vis mængde stabilisering i. Men hvis der er for meget stabilisering, så ender du med den modsatte effekt så kloren ikke virker, det kaldes klorlås.

Så en hurtig opsummering, hvis din pH og din klor ligger som den skal og du ikke har problemer med vandet, så er du godt kørende.
Brug altid kvalitets produkter, og har du ikke mulighed for at tjekke andre værdier en klor og pH, så kom forbi med en vandprøve 1-2 gange om året, så kan vi rådgive dig om det videre forløb.

Spa kemi, er ikke så meget anderledes end kemien i en pool, men grundlæggende skal kloren ligge noget højere. pH’en skal stadig være 7,0-7,4 for at være i balance.
I en spa er der andre problemstillinger der kan opstå, f.eks. er det vigtigt at huske at rense rørsystemet for aflejringer jævnligt. Hvis der kommer skum på vandet,dette kan komme af mange årsager men som regel skyldes det f.eks. solcreme, kosmetik eller sæberester.
Det er også en god ide at jævnligt rense kanter, så snavs ikke sætter sig fast.

Produkter til swimmingpool

Produkter til spa